Der blev stjålet sprøjtemidler, gps'er til landbrugsmaskiner samt værktøj til en samlet værdi af cirka to millioner kroner, da tre udenlandske mænd sidste år var på tyvetogt rundt til en række landejendomme på Lolland og Sjælland.
Den ene mand blev dømt for at stå bag indbrud forskellige steder fra 7. april til 16. juli, mens de to øvrige blev dømt for at have deltaget i indbrud den 15. og 16. juli.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser onsdag eftermiddag i en pressemeddelelse, at sagen er blevet efterforsket intenst, siden de tre blev anholdt 16. juli sidste år.
Indbruddene er blandt andet sket på ejendomme ved Sakskøbing og Rødby samt flere steder på Sjælland.
- Politiet har gjort et flot stykke arbejde med at få
efterforsket sagerne. Det er en type kriminalitet, vi ser med stor alvor på, og derfor
er jeg tilfreds med dommens udfald, siger anklager ved Sydsjællands og
Lolland-Falsters Politi, Jens Ole Jensen i pressemeddelelsen.
Annonce
De tre mænd blev idømt følgende straffe:
To års fængsel og udvisning med indrejseforbud for bestandigt.
Et år og seks måneders fængsel og udvisning med indrejseforbud i 12 år.
Et år og seks måneders fængsel og udvisning med indrejseforbud i 12 år.
De tre er alle fortsat varetægtsfængslet efter dommen. En af de
dømte har valgt at anke dommen, oplyser politiet.
Kæmpe pokalbrag: NFC trak mægtig modstander
Lokal forening nomineret: - Det er jo helt vildt
Modtog kulturpris: Skarp skribent blev tom for ord
Til mødet kom de værste tal frem: - Det er ikke godt nok
Litteraturfestival vender tilbage
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Tidligere folketingsmedlem køber sommerhus i første parket på Falster
Efter årevis med lastbil-kaos: Nu lurer ny trussel
Populær genbrugsbutik har overtaget nabobutikken
Mark O. raser: - Jeg er mere vred, end godt er