Siden hallens nedslidte gulv blev skiftet første gang i 2021, har det været et stort smertensbarn. Leverandøren var en af de ledende på markedet i Skandinavien, men det er ikke lykkedes at lave et gulv, som kunne holde til den forventede belastning.
Nu har leverandøren helt trukket sig fra det danske marked og indgået et forlig med Lolland Kommune, så virksomheden betaler 875.000 kroner til et nyt gulv.
Haldirektøren henviser til Lolland Kommune, og her er formanden for børne-, skole-, fritids- og kulturudvalget, Martin Boesen (S), ikke meget mere meddelsom.
- Jeg er ikke imponeret over den leverandør, og så har jeg vel ikke sagt for meget.
Kan ikke efterlades uden gulv
I udvalget valgte man at gå med forvaltningens forslag, og dermed sikre Maribo Hallerne et nyt gulv i hal 2. Pengene er fundet ved at tage 900.000 kroner fra "Det gode liv på Lolland"-puljen, hvor der er tale om midler fra projekter, som ikke er blevet ført ud i livet. Yderligere er der hentet 225.000 kroner fra Masterplanpuljen.
- Vi kan jo ikke efterlade Maribo Hallerne uden et gulv, og så er vi glade for, at der trods alt blev indgået et forlig. Alternativet kunne være, at der slet ikke var kommet en krone ind i forbindelse med den ulyksaglige situation, siger Martin Boesen.
Inden arbejdet med et nyt gulv kan begynde, skal økonomiudvalget og byrådet også sige god for sagen. Efterfølgende skal der findes en ny leverandør.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Stor omvæltning: Fire skoler samles i én
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet