Dølle

Dennis Rinnov (øverst til venstre), hans far Jan Rinnov, Cathrine Kirkpatrick, Stig Thun og Mie Skov, langer flere og flere vege-burger over disken. Foto: Anna C. Møhl

Veganerbølgen skyller ind over Dølle-spisested

Café Corner sælger flere veganske burgere til Dølle end tidligere.

Offentliggjort Sidst opdateret

De officielle kostråd

Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

Spis flere grøntsager og frugter.

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk.

Spis mad med fuldkorn Vælg planteolier og magre mejeriprodukter.

Spis mindre af det søde, salte og fede. Sluk tørsten i vand.

Kilde: Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

De frivillige i Café Corner langer flere og flere veganerburgere over disken.

Det fortæller Mie Skov, der er en af de fire frivillige kaptajner i Café Corner.

Flere gange bliver der råbt ud til køkkenet: En veganer og en kylling, mens Folketidende taler med Mie Skov.

Hun er glad for udviklingen, og at der også noget, som veganere kan spise, når de er på Dølle.

Det irriterer hende dog en smule, at vegansk mad stadig camoufleres, som om der er kød på bordet.  

Salget stiger

Cafe Corner begyndte for tre år siden at overveje, om ikke der skulle være plads til dem, der gerne vil skifte kød ud med plantebaseret. 

Menukortet blev ændret, men det var ikke, fordi de officielle kostråd væltede Dølle omkuld. Der blev solgt tre til fire vege-burgere over markedets fire dage.

- I går solgte vi ni vegetariske burgere, så det går den rigtige vej. Jeg synes det er en god tendens og at der er valgmuligheder, siger Mie Skov.

Men hvad med Døllepølsens fremtid?

- Døllepølsen dør aldrig. Det er jo den, som Dølle er kendt for og mange siger, at de skal på Dølle for at få en Dølle-pølse, siger hun.

 Hvordan er det mon at flyve over Dølle? Se videoen her: