Normalt holder daginstitutionerne ikke åbent om lørdagen, men da Venstre-formand og vicestatsminister Troels Lund Poulsen drejede forbi Sundloppen i Sundby lørdag eftermiddag, blev han budt inden for. Med sig havde han flere af de lokale kandidater fra Guldborgsund, der dermed kunne slippe væk fra regnen, efter at have haft travlt med at hænge plakater op tidligere på dagen.
Man skal huske på, at mange steder er de private tilbud helt afgørende for at få tingene til at hænge sammen.
Troels Lund Poulsen
I løbet af en lille halv time blev
Venstre-formanden præsenteret for en af de udfordringer, som mange private
institutioner kæmper med. Det handler om at opnå de
minimumsnormeringer, de private vuggestuer og børnehaver også skal leve op
til, men som godt halvdelen af Danmarks private
daginstitutioner har svært ved at nå, da de kommunale tilskud ikke
rækker.
Selvom en privat
daginstitution har et godt ry, vil den blive pålagt at skrive på sin
hjemmeside, hvis den ikke lever op til minimumsnormeringen. Det kan skade
tiltrækningen af flere børn, og de private
daginstitutioner er samtidig usikre på konsekvenserne ved ikke at leve op til loven om minimumsnormering.
Vil have mere åbenhed
I Sundloppen blev det gjort klart over for Troels
Lund Poulsen, at de private daginstitutioner selvfølgelig
er klar til at ansætte mere personale, men det kræver flere midler.
De første skridt er taget, forklarede Venstre-formanden, for med finansloven for 2026 er der sat penge af til at forbedre vilkårene for de private daginstitutioner.
- Det er første gang i de 25 år, som jeg har siddet i Folketinget, at der bliver kigget på, hvordan vi får retvisende tal, når der skal udbetales tilskud til private institutioner, men også hvad kommunernes tal dækker over. Det skal gøres mere åbent og gennemskueligt, hvad der tæller med, og hvad der ikke gør, forklarede Troels Lund Poulsen ved besøget.
Private institutioner gør en forskel
Spidskandidat Henrik Høegh-Andersen var godt våd efter flere timers arbejde med at hænge valgplakter op, men havde også tid til at mødes med partiets formand. Foto: Venstre
For staten er der ikke tale om, at det er store, tunge udgifter, som der bliver jongleret med på dette område.
- Så stor er økonomien ikke i det her, og man skal huske på, at mange steder er de private tilbud helt afgørende for at få tingene til at hænge sammen, slog Troels Lund Poulsen fast.
Hos Venstre vil man gerne have et opgør med forskelsbehandlingen mellem private og offentlige tilbud.
- Der har været en helt bevidst favorisering af det offentlige tilbud, pointerede formanden under sit besøg i Guldborgsund.
Opråbet fra de private institutioner i Guldborgsund tog Troels Lund Poulsen med retur til Christiansborg.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet