- Vi skal turde investere i skoler og ungdomsuddannelser

For Morten Kristiansen, 51 år og fra Rødbyhavn, er skoler og uddannelse en af de vigtigste mærkesager op til kommunalvalget. Som far til en 13-årig datter oplever han på nært hold, hvad kommunens skolepolitik betyder. 

Blandt andet når det gælder skift mellem matrikler og afdelinger i løbet af skolegangen.

- Min datter går på Maribo Skole, og jeg må sige, at det dér fungerer godt. De lavede en god overgang (fra Blæsenborg afdelingen til Borgerskole afdelingen, red.), med en lærer der fulgte klassen, og mange sociale aktiviteter. Den første uges usikkerhed forsvandt hurtigt, og derefter kørte det rigtig godt, fortæller Morten.

Uddannelse tættere på de unge

For Morten handler skoler og uddannelse ikke kun om trygge klasserum. Han ser ungdomsuddannelser og videregående tilbud som afgørende for at sikre, at Lolland kan holde på sine unge.

- Det er den bedste investering, hvis vi vil undgå problemer senere. Vi skal have uddannelsestilbud tættere på de unge, så de ikke behøver at pendle langt, siger han.

Han fremhæver især de nye planer om en erhvervsskole som en stor mulighed. 

- Jeg er meget positiv over for den nye erhvervsskole, der er på vej - den kan skabe et stærkere ungdomsliv og fastholde flere, siger han.

Job og uddannelse hænger sammen

Morten understreger, at uddannelse og erhvervsliv ikke kan adskilles, hvis kommunen vil fastholde unge efter endt skolegang.

- Det er helt afgørende, at der er job til dem, der tager en uddannelse. Man kan bygge nok så mange ungdomsuddannelser, men uden arbejdspladser flytter de unge alligevel, siger han.

Han peger på, at grønne virksomheder, Femern-forbindelsen og lokale industrivirksomheder kan blive en del af løsningen, hvis kommunen formår at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Morten får opbakning fra forskningen. Ifølge Hans Thor Andersen, forskningschef ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, er det netop fastholdelsen af unge, der er Lollands største udfordring.

- Det interessante er ikke, at unge flytter til storbyen. Det gør de alle vegne. Spørgsmålet er, om de kommer tilbage, når de er blevet voksne og har uddannelse og arbejde. Og dér ligger det store problem for kommuner som Lolland og Guldborgsund, siger Hans Thor Andersen.

Han peger på, at udviklingen hænger tæt sammen med årtiers centralisering af uddannelser og andre offentlige funktioner. 

- Vi har i mange år haft en begejstring for at effektivisere. Det har betydet, at uddannelser, hospitaler og andre institutioner er blevet samlet i færre og større enheder. Det giver måske mening på papiret, men det gør det sværere at fastholde unge og skabe udvikling i områder som Lolland-Falster, siger han.

Kommunen skal turde satse

For Morten er budskabet til kommunalpolitikerne klart: det er ikke nok at drifte - der skal investeres.

- Vi skal investere i fremtiden - ikke kun drifte. Det gælder både for skoler, ungdomsuddannelser og de arbejdspladser, der skal holde på de unge bagefter, siger han.

Han efterlyser mod og langsigtede beslutninger. 

- Hvis vi vil have en kommune med liv og udvikling, så kræver det, at vi tør tage de store skridt nu. Det er den bedste måde at sikre, at unge mennesker bliver boende eller vender tilbage, når de er færdige med at studere, siger han.