Fra venstre: Pernille Jørgensen, Cecilie Nielsen, Pernille Baadsgaard og Sol er social- og sundhedshjælpere på plejecentret Skolebakken i Nakskov. Privatfoto.
Vinterglæde i Nakskov: Ansatte byggede snemand til plejehjemsbeboere
Sneen gav fællesskab og gode grin, da personalet rykkede ud i vintervejret.
De ansatte på plejecentret Skolebakken i Nakskov skabte glæde blandt beboerne, da de gik udenfor for at bygge en snemand.
Aktiviteten bragte smil på læben, og latter, og det blev en rigtig god formiddag og oplevelse for borgerne i disse stille dage, hvor det er koldt for dem at gå ud.
På plejecentret Skolebakken i Nakskov har sneen bragt smil på læberne, da fire medarbejdere trak i vintertøjet og byggede en snemand
til glæde for beboerne.
- Vi er fire social- og sundhedshjælpere på Skolebakken, som skriver
til jer med en lille sød historie for at få noget fokus på alt den
glæde og gode ting, plejepersonalet på Skolebakken gør for vores ældre borgere, skriver Pernille Jørgensen i en mail til Folketidende, og vi bringer hermed smilet videre.
Mens snemanden blev bygget, fulgte beboerne med fra vinduerne og et par
beboere kom også ud for at kigge med, mens snemanden blev pyntet med gulerodsnæse, rosiner til munden, stenknapper og arme af grene, som fik blå gummihandsker på.
Derefter fik snemanden også tøj på: Et halstørklæde og en hue hæklet af frivillige, og som normalt bruges, når borgerne er ude at cykle om sommeren.
Rumpen i vejret
Ifølge Pernille Jørgensen var det ikke kun resultatet, den fine snemand, der var underholdende.
- Borgerne havde meget sjov ud af at se os fire stå med rumpen
i vejret og trille sneboldene til kroppen af snemanden, fortæller hun.
Og der var især én detalje, der satte gang i grinene.
Snemanden blev bl.a. pyntet med gulerodsnæse, rosiner til munden, stenknapper og arme af grene med blå gummihandsker. Privat foto.
- Særligt da en af de ansatte, helt ubevidst, havde formet snemandens handske, så det lignede, at den rakte ‘fuckfinger’ var der stor begejstring
og mange gode grin, siger Pernille Jørgensen.
- Vi fortsatte med en sneboldkamp, og det blev en rigtig god formiddag og oplevelse for
borgerne i disse stille dage, hvor det er koldt for dem at gå ud, og vi har svært ved at skubbe deres kørestole rundt i de store
snedriver. Så på en kold fredag var det en perfekt borgeraktivitet, siger Pernille Jørgensen.
Der bor i alt 50
ældre på Skolebakken.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet