Snart er det alvor: - Vi har et sindssygt spændende hold
Oskar Gärtig (tv) og Nykøbing FC sæsondebuterer i aften på udebane mod FC Helsingør. Foto: Hans Kurt FrederiksenHans Kurt Frederiksen
Nykøbing FC ser frem til dagens sæsonpremiere på udebane mod FC Helsingør. Claus Jensen slår fast, at han har et "sindssygt spændende hold" til rådighed.
Sommerferien synger på sidste vers for de fleste, og for Nykøbing FC rammer alvoren og hverdagen igen i aften, når manager Claus Jensens mandskab åbner sæsonen i 2. division med en udekamp mod nedrykkerne fra 1. division FC Helsingør på udebane.
Og som altid, er det en manager og cheftræner fuld af optimisme frem mod en sæson, der med Claus Jensens egne ord, gerne skulle ende med en bedre placering end i den forrige sæson, hvor det blev til en sjetteplads.
- Selvom jeg er noget langt oppe i 40'erne på vej mod 50 år, så er fornemmelsen stadig den samme, som den altid har været. Det kribler stadig, når en ny turnering skal i gang og man har en fornemmelse af at opstarten er gået godt. Vi har været i gang i fire uger nu, og trænet endnu mere end vi plejer. Der er smil på læben, og vi glæder os helt vildt til at komme i gang, lyder det med vanlig optimisme fra Claus Jensen, der vil bruge sæsonen til at bygge videre på det fundament, der blev lagt i sidste sæson.
Bliver stærkere og stærkere
- Vi har et sindssygt spændende hold med mange unge spillere, der er klar til at tage det næste skridt. Vi skal udvikle os hele tiden, og jeg er sikker på, at vi igennem sæsonen bliver stærkere og stærkere, lyder det fra Claus Jensen, der ikke vil pege på enkelte talenter, som tilskuerne især skal lægge mærke til.
Annonce
- Vi har en masse, der står på spring, så det vil være svært at nævne nogle foran nogle andre. Der er mange, der står klar til at tage teten. Men som jeg også sagde i sidste sæson, så vil der komme udsving, når vi har med så unge spillere at gøre, siger Claus Jensen, der ikke i tvivl om den første målsætning.
- Som rækken er konstrueret med et op og nedrykningsspil, så skal vi gå efter at komme i top 6. Det er helt klart. Mon ikke samtlige klubber i rækken før sæsonstart har den målsætning som minimum understreger Claus Jensen, der har hentet tre nye spillere til klubben og sagt farvel til syv.
Se NFC's kampe i 2. division på Folketidende.dk
Folketidende har købt rettighederne til at vise alle Nykøbing FC's kampe i 2. division. De kan ses på FolketidendePlay - Folketidende.dk/Play.
Folketidende-abonnenter får adgang til kampene som en del af deres abonnement.
For de, der ikke har et abonnement, er der to muligheder:
Tegn et Play abonnement, hvor der kun er adgang til NFC's kampe på Play. Det gøres på Folketidende.dk/Play
Tegn et Folketidende abonnement, der giver adgang til det hele inklusive Play. Det gøres på Folketidende.dk/abonnement
FolketidendePlay abonnement for den kommende sæsons 32 kampe koster 499 kroner. Adgang til en kamp - 24 timer - koster 49 kroner.
Kampene kan naturligvis ses på mobil, tablet, pc og tv.
Abonnementet på NFC-kampe via FolketidendePlay kan købes fra i dag på Folketidende.dk/Play.
- Så der er sket noget udskiftning, og det siger sig selv, at det i starten vil koste lidt på relationerne, men jeg synes vi i den seneste træningskamp mod Brønshøj (1-1), så nogle rigtig gode tendenser.
Problemer i forsvaret
Især forsvarsmæssigt er Claus Jensen presset af skader, da både Thor Høholt, Kasper Jensen og nytilkomne Anton Pedersen alle er skadet. Spillerne, som med deres rutine, skulle have været en del af rygraden på holdet.
Det vil med al sandsynlighed betyde, at de to unge knægte Oskar Gärtig og Oskar Balsløv skal agere midterforsvar, da de to er de eneste i truppen, der tidligere har spillet på netop de pladser.
Fakta inden kampen
Fredag den 2. august kl. 19.00 på Helsingør Stadion:
2.division
FC Helsingør-Nykøbing FC:
Nykøbing FC's trup: Tobias Brogaard (keeper), Jeppe Rasmussen (keeper), Simon Madsen, Oliver Angus, Emil Wass, Jonathan Pank Iversen, Oskar Gärtig, Oskar Balsløv, Ole Jakobsen, Lucas Nyman Engelmand, William Lohse, Milas Schwensen, Rasmus Berner, Marcus Rasmussen, Noah Huge Larsen, Oliver Baltzer, Asger Højmark-Jensen og Magnus Nykjær.
Tilgange: Anton Pedersen (Hillerød) pt. skadet, Emil Wass (FC Helsingør) og Magnus Nykjær (Vejle)
Afgange: Adam Vendelbo Clement (Lyngby), Andreas Bredahl (B.93), Elias Gärtig (Las Vegas Lights), Jacob Blach Nielsen (USA), Willads Delvin (HIK), Viktor Christiansson (Japan) og Junes El-Sayed (ukendt)
Kampen kan streames direkte på FolketidendePlay og høres i Radio Sydhavsøerne.
- Lad os nu se, lyder det fra kryptisk fra Claus Jensen. Vi forærer ikke noget væk før kampen. Jeg er sikker på, at FC Helsingør også læser Folketidende.