Thomas Juhl er formand for Foreningen til Stiftelse af Nysted Digelaug. Han frygter et fuldstændig stop af et fælles klimasikringsprojekt med kommunen. Foto: Kim Møller Pedersen
Dyr vandsikring ved målstreg: Digelav frygter byen må sejle sin egen sø
Teknik-, Natur og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune har drøftet en havnesikring mod oversvømmelser. Det kan ende med et skrinlagt projekt, frygter digelavsformand Thomas Juhl.
De senere år har flere steder i Guldborgsund Kommune været stærkt udfordret af oversvømmelser. Det gælder ikke mindst Nysted Havn.
Flere bud på løsninger
Foreningen til Stiftelse af Nysted Digelaug (FSND) har taget initiativ til et projekt om højvandssikring af Nysted Havn.
Forvaltningen i Guldborgsund Kommune har siden januar 2025 faciliteret processen efter reglerne i kystbeskyttelsesloven.
Der er, som led i processen, udarbejdet et idéoplæg med fem mulige løsninger til højvandssikring af Nysted Havn.
Mandag bar to af løsningerne til drøftelse på et udvalgsmøde.
Her venter borgerne i spænding på, hvad der bliver næste skridt på vej mod den klimaløsning, som kan skabe ro på havnearealerne hos både borgere, foreninger og virksomheder, når næste omgang med forhøjet vandstand nærmer sig.
Mandagens møde i Teknik-, Natur- og Miljøudvalget rummer to bud på at løse Nysted Havns klimaudfordringer.
- Det ene er det fælles projekt med kommunen, hvor der allerede er brugt halvanden million kroner på det. Men hvis dagens møde ender med løsning nummer 5, så ser jeg det fælles projekt som fuldstændig skrottet. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man så overhovedet satte det i gang, siger Thomas Juhl, der er formand for Foreningen til Stiftelse af Nysted Digelaug.
Digelavsformanden frygter med andre ord, at de seneste mange års tilløb til at finde den rigtige fælles løsning på klimaudfordringerne med store oversvømmelser i Nysted Havn ender med, at der skal tænkes forfra - endnu engang. Og at Nysted kommer til at sejle sin egen sø, så at sige, uden et fastlagt fælles klimaprojekt på havnearealerne i samspil med kommunen.
Der er i de senere år gennemført både borgermøder i Nysted, udstillinger med forskellige klimaløsninger og ikke mindst en lang dialog med Foreningen til Stiftelse af Nysted Digelaug.
Først var fem løsninger i spil, og på teknik-, natur- & miljøudvalgets møde i februar 2026 blev det besluttet at arbejde videre med to løsninger.
Højvandssikring for 12 millioner
Her ses oversvømmelser på Nysted Havn kort efter nytår 2019. Også i 2017 og 2023 blev byen udfordret af en stormflod. Arkivfoto: Claus Hansen
Den første er en fælles højvandssikring af havneområdet og Strandvejen med højvandsmur, svinerugsplanker og højvandsskotter. Anlægsudgiften anslås til at være 12 millioner kroner eksklusive moms.
Endelig er der løsning nummer 5, hvor der er lagt op til "lokal sikring, hvor den enkelte ejendomsejer selv beslutter, om og hvordan egenejendom skal sikres".
Den første løsning går det lokale digelav ind for. Den sidste - nr. 5 - er den, som Thomas Juhl frygter vil være et fuldt stop for det eksisterende projektarbejdei i fællesskab med Guldborgsund Kommune.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Kampen mod vandmasserne: Udvalgsformand hælder til den billige løsning
Dyr vandsikring ved målstreg: Digelav frygter byen må sejle sin egen sø
Plejecenter skal udvides og renoveres: Bliver kommunens største
Plejefarens ven fik en klump i halsen, da han fortalte, hvad der var sket
Centerchef fyret: Nu udtaler kommunaldirektør sig
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket