Der står 1. maj i kalenderen, og det er som bekendt dagen, hvor fagbevægelsen skal ud og svinge med de røde faner. Igen i år bliver kampdagen beskyldt for at være utidssvarende propaganda dag for de røde partier og fagbevægelsen. Andre mener, at det er blevet en hyggedag med traditioner og øl.
Det lokale folketingsmedlem for Socialdemokraterne Lennart Damsbo-Andersen mener, at der er meget at kæmpe for, men det gør ikke noget, at dagen også er hyggelig.
- Det er både fordi 1. maj er en tradition gennem rigtig mange år, men også fordi, der stadig er rigtig meget at kæmpe for. I år vil der være meget fokus på, at skal have skabt nogle arbejdspladser, og at vi skal sikre, at de unge kan få en uddannelse. Det er det vigtigste, både landsdækkende men også her lokalt, siger Lennart Damsbo-Andersen.
Så meget hygge bliver der heller ikke plads til for Lennart Damsbo-Andersen skal nemlig holde hele seks 1. maj taler i henholdsvis Nørre Alslev, Sakskøbing, Nakskov, Stubbekøbing og to gange i Nykøbing.
-Det betyder også, at jeg kommer til at møde en masse mennesker, der sikkert også har noget på hjertet til mig, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned