600 underskrifter afleveret til borgmesteren
Foto: Borgmester John Brædder får overrakt de mange underskrifter mod nedlæggelse af aftenbusruter.
Borgmester John Brædder får overrakt de mange underskrifter mod nedlæggelse af aftenbusruter.
Omkring 600 personer har skrevet under på kravet om at få en række aftenbusafgange tilbage. De mange underskrifter blev fredag afleveret til Guldborgsunds borgmester, John Brædder.
En række af de initiativtagere, der siden december sidste år har kæmpet for at få en række aftenbusser tilbage, afleverede i dag de underskrifter og kommentarer, de havde indsamlet, til Guldborgsunds borgmester, John Brædder.
Initiativtagerne, der blandt andet omfatter Scala Bio, Guldborgsund Ungdomsråd og Dagligstuekoncerter i Maglebrænde, overleverede de cirka 600 underskrifter med en række gode argumenter.
Peter Abrahamsen fra Dagligstuekoncerter i Maglebrænde påpegede for eksempel nødvendigheden af adgangen til kulturelle tilbud, hvis landsdelen skal tiltrække unge mennesker.
De mange argumenter gjorde indtryk på John Brædder, som dog også selv forklarede, hvad der ligger til grund for nedskæringerne i de fire aftenbusafgange:
- Grunden til, at der er skåret ned på busserne, er, at der er alt for få, der har benyttet ruterne. Det er ikke fordi, vi er inde og beskære området omkring offentlig bustrafik og transport i kommunen. Det er fordi, vi gerne vil opgradere den offentlige transport de steder, hvor der er flest, der benytter ruten.
John Brædder lovede dog, at de ville kigge på området, når Guldborgsund Kommune skal indgive nye busruter til Movia inden den 1. maj.
Selvom det ifølge en af initiativtagerne, Peter Abrahamsen fra Dagligstuekoncerterne i Maglebrænde, ikke rykkede det store. Så synes han, at det var positivt, at borgmesteren gik i dialog og brugte tid på at høre, hvad de havde at sige.
Initiativtagerne fortsætter underskriftindsamlingen, indtil der foreligger en ’ny situation’, som Peter Abrahamsen udtrykker det.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned