Aalborg: Fagbevægelsen skal have vetoret om nyttejob
De faglige organisationer skal tages med på råd, når kommunerne skal finde de mange nyttejob, som langtidsledige, der er ved at falde ud af dagpengesystemet, skal ud i.
Det mener man i Aalborg Kommune, der har stor succes med at skaffe nyttejob til langtidsledige efter den såkaldte Aalborg-model.
Samarbejdet med fagbevægelsen skal nemlig sikre, at de mange ekstra nyttejob ikke skader de ordinære job i kommunerne, lyder det fra rådmand for familie- og beskæftigelsesudvalget i Aalborg Kommune Mai-Britt Iversen (S).
- I Aalborg er det ekstremt vigtigt, at vi har et udvalg, hvor vi sidder med arbejdsmarkedets parter og aftaler, hvilke nyttejob vi må oprette, for det er meget vigtigt, at de ikke erstatter ordinære job, siger hun og tilføjer:
- Det er SÅ betydningsfuldt, at de har vetoret.
Som eksempel nævner hun en campingplads i Nordjylland, der gerne ville have arbejdskraft gennem en person i nyttejob om sommeren. Men den går ikke.
- Hvis de mangler arbejdskraft, må man ansætte én ordinært. Det er ikke meningen, at de skal have en konkurrencefordel på grund af det, siger Mai-Britt Iversen (S).
Fagforbundet 3F har udtrykt frygt for, at manglen på ikke-ordinære job vil betyde, at de udfaldsramte på den nye ydelse ender som billig arbejdskraft, der presser de ufaglærte væk fra arbejdsmarkedet.
- Det, vi er bekymrede for, er, at vores arbejdsløse medlemmer skal arbejde for en kontanthjælpslignende ydelse, så medlemmer, der arbejder på overenskomstmæssige vilkår, mister deres arbejde, siger Anita Vium Jørgensen, cheføkonom i 3F, til avisen.dk
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie