Åbenhed igen om beslutninger
Alle kan igen læse med på, når direktionen i Guldborgsund Kommune træffer beslutninger. Dog med lidt forsinkelse.
Folketidendes omtale af et totalt rygeforbud i Guldborgsund Kommune skabte så meget intern ravage på rådhuset, at direktionen øjeblikkeligt valgte at lukke ned for offentlighedens adgang til direktionens mødereferater.
Direktionen fandt nemlig, at det ikke var hensigtsmæssigt, at sagerne blev offentliggjort i avisen, uden at sagerne havde nået at blive drøftet i diverse medarbejderudvalg.
I mellemtiden har direktionen fundet en løsning på, hvordan man både kan holde sit personale orienteret om nye tiltag internt i kommunen, og samtidig sikre offentligheden adgang til disse beslutninger, så man sikrer den åbenhed, kommunen så gerne vil være kendt for.
Guldborgsund Kommunes administrerende direktør Ib Østergaard Rasmussen oplyser, at referaterne altid offentliggøres først for ansatte og politikere i deres fulde ordlyd internt via kommunens intranet.
- I forhold til eksterne læsere offentliggøres referatet af de sager, der ikke længere er under behandling i samarbejdsudvalg eller under fremsendelse til behandling i politiske udvalg, siger Ib Østergaard Rasmussen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie