Advokatråd ønsker maskeringsforbud vurderet efter et år
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har fremsat lovforslaget om tildækningsforbud. Det er tiltænkt muslimske kvinder, som dækker ansigtet med burka eller niqab. Men forbuddet omfatter også anden tildækning som falske skæg. Lovforslaget skiller vandene, viser høringssvar. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Scanpix/Liselotte Sabroe
Lovforslag om maskeringsforbud skiller vandene, viser høringssvar. Forslaget førstebehandles torsdag 19. april.
Folketinget førstebehandler torsdag 19. april forslaget om maskeringsforbuddet fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
Liberal Alliance har fritstillet sin gruppe. Men der er på forhånd flertal til forslaget med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Maskeringsforbuddet vil betyde, at det bliver forbudt at være tildækket offentligt. Forslaget er tiltænkt muslimske kvinder, som skjuler ansigtet med burka eller niqab. Men det omfatter også anden tildækning som falske skæg.
Lovforslaget skiller vandene. Det viser høringssvarene fra en lang række institutioner og foreninger.
Domstolsstyrelsen mener, at lovforslaget kan medføre "begrænsede merudgifter for domstolene" med nye bødesager samt principsager, som ankes til landsretterne og Højesteret.
Dommerforeningen mener, at "forslaget er af udpræget politisk karakter og giver derfor som sådan ikke Dommerforeningen anledning til at fremkomme med bemærkninger".
Men Dommerforeningen frygter, at det fører til en række "utilsigtede sager".
Politiforbundet tolker lovforslaget, så betjente ikke kan pålægges med magt at fjerne tøj, som tildækker ansigtet. Politiforbundet ser gerne, at lovforslaget anviser, hvordan politiet skal håndtere disse situationer.
Advokatrådet anbefaler, at loven vurderes om et år. Det er usikkert, om betjente må tvinge tildækkede personer med på stationen, og hvornår man må dække ansigtet, hedder det.
Amnesty International (AI) har svært ved "at få øje på tungtvejende, praktiske grunde til eller behov for at lovgive om et generelt forbud mod at dække ansigtet til". AI opfordrer regeringen til at trække forslaget.
Intet direkte hindrer ifølge Institut for Menneskerettigheder Folketinget i at indføre et generelt forbud.
Men det "må anses at være et vidtgående indgreb", som begrænser retten til selvbestemmelse og religionsfrihed.
Lovforslaget strider ifølge tænketanken Justitia hverken mod Grundloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Retspolitisk Forening anbefaler, at lovforslaget ikke fremsættes. Det er "ren signallovgivning". SOS Racisme opfordrer folketingsmedlemmerne til at stemme imod.
Muslimsk Ungdom i Danmark mener, at det er et "angreb mod mennesket, et angreb mod forskellighed og ultimativt et angreb mod islam".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned