Alle Folketingets partier er med i en ny aftale om 90 millioner kroner til fremme af miljøteknologi.
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) fik forhandlet aftalen på plads sent torsdag aften.
- Med aftalen sikrer vi flere penge til de mange danske virksomheder, der udvikler og eksporterer dansk miljøteknologi. Vi lægger op til en skarp prioritering, så vi bruger pengene dér, hvor potentialet er størst. Og vi fokuserer på at fastholde en høj vækst i dansk miljøeksport - til gavn for miljøet og økonomien, siger Troels Lund Poulsen.
Aftalen sætter særlig fokus på fremme af miljøteknologi på områderne vand, affald og luftforurening, hvor miljøudfordringerne er store, og hvor danske virksomheder har gode forudsætninger for at skabe vækst og eksport.
Aftalen var aftenens anden politiske succes, efter at ministeren et par timer forinden også havde fået alle partierne med på en aftale om en ambitiøs indsats over for skadelige kemikalier.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned