Af Ritzau og Christina Oberschelp
Aktiveringssystemet hjælper ikke ledige i job. Så klar er meldingen fra knap syv ud af 10 kommuner. Og det såkaldte refusionssystem får skylden.
Refusionssystemet betyder nemlig, at kommunen får dækket nogle af udgifterne til at hjælpe sine arbejdsløse i job. Men hvor løntilskud giver 50 procent i refusion, giver efteruddannelse kun 30 procent. Og det får kommunerne til at spekulere i, hvad der bedst betaler sig for kommunekassen, frem for hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte ledige, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer til Avisen.dk.
I Guldborgsund Kommune går refusionsreglerne ikke ud over de ledige, lyder det fra formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, René Christensen.
- Med de nye refusionsregler er kommunerne blevet tvunget til at tænke sig mere om: når man bruger penge på at sætte folk i aktivering, så skal det også være noget, der har et sigte på beskæftigelse. For Guldborgsund Kommune har det ikke været noget problem at finde projekter, som giver mening for den ledige. Det har selvfølgelig givet nogle økonomiske udfordringer i kommunen, men kvaliteten synes jeg hele tiden, vi har haft i top, siger han.
Regeringen har længe bebudet, at aktiveringssystemet skal reformeres. Og ifølge formanden for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Lennart Damsbo-Andersen vil det ske i år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned