Gentofte Kommune får 35,5 millioner kroner, mens Lolland taber 3,3 millioner kroner. Det er konsekvensen af den nye aktiveringslov, som er ved at blive hastet gennem Folketinget, viser en opgørelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Samlet set scorer de nordsjællandske kommuner en gratis milliongevinst, mens især kommunerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland bliver hårdt ramt af de nye regler, der træder i kraft allerede om to uger skriver dagbladet Information.
Det er fuldstændigt uforståeligt, at regeringen kan stå inde for den skævvridning, mener beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen (S) i Aalborg Kommune, der står til at tabe 41 millioner kroner over de næste to år.
- Jeg er dybt rystet over, hvordan man i den grad rammer kommuner med mange ledige, og kommuner som har gjort en ekstra indsats for de ledige, mens der samtidig er kommuner, som i den grad belønnes, siger Mai-Britt Iversen til Information.
Den nye aktiveringslov giver generelt kommunerne en større del af regningen for de arbejdsløse og flytter pengene over på bloktilskuddet.
Kommunerne har for længst lagt budget for 2011 efter de gamle regler, og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) erkender i et folketingssvar, at der er tale om en "helt speciel situation".
Derfor vil hun kompensere kommunerne for en del af deres tab i 2011 og 2012, men langtfra nok påpeger Skive og Randers Kommune.På tværs af partierne advarer et enigt byråd i Randers om, at millionregningen vil føre til velfærdsforringelser for alle borgere, skriver Information.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie