Alex overvejer at stemme

Grevinde Alexandra har fået stemmeret - en ret hun overvejer at bruge den 13. november.

Når danskerne går til stemmeurnerne til folketingsvalget 2007, er det sandsynligt, at den tidligere prinsesse, nu grevinde Alexandra, også smutter en tur forbi valglokalerne. Det oplyser grevindens privatsekretær i en mail til bt.dk.

- På vegne af grevinden kan jeg meddele dig, at grevinden altid har haft stemmeret, og ja hun overvejer at stemme til det forestående folketingsvalg den 13. november, skriver privatsekretæren, Julie Vibe Michelsen.

Alexandra havde ikke stemmeret, da hun var prinsesse, men da skilsmissen med prins Joachim gik igennem, blev grevinden skrevet op på Indenrigsministeriets valglister.

Det fremgår imidlertid ikke af svaret fra privatsekretæren, hvem Alexandre i givet fald vil stemme på. Hvis Alexandre beslutter sig for at troppe op med valgkortet i hånden, skal hun i øvrigt stemme på Strandvejsskolen på Sionsgade 1, København Ø. /ritzau/




Grevinde Alexandra har fået stemmeret - en ret hun overvejer at bruge den 13. november.

Offentliggjort Sidst opdateret