Fremover skal alle kriminelle udlændinge udvises af Danmark, lige meget hvor kort en frihedsberøvelse de er blevet idømt.
Og kun hvis en udvisning "med sikkerhed" er i strid med internationale konventioner, skal den gøres betinget, skriver dagbladet Information.
Sådan lyder det forslag fra integrationsminister Søren Pind, som Folketinget tirsdag andenbehandler, og som S og SF vil stemme for under tredjebehandlingen på fredag.
Direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen vurderer, Danmark risikerer at tabe sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol:
- Jo flere sager, hvor man skal gå til kanten, jo større sandsynlighed er der for, at man kommer til at træde ud over kanten, siger han til Information.
Søren Pind forventer langt flere udvisninger som følge af lovændringen og understreger, at regeringen nu strammer så hårdt, at Danmark kan tabe sager:
- Det her får den virkning, at vi siger til danske domstole: Nu skal I gå lige så langt, som I overhovedet kan, og om nødvendigt er der en procesrisiko.
Professor i jura ved Københavns Universitet, Eva Smith, pointerer, at formuleringen, at man kun skal undlade at udvise, hvis det med sikkerhed er i strid med konventionerne, er bekymrende:
- Så risikerer man at gå for meget over i den anden grøft og krænke konventionerne, siger Eva Smith til Information.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned