Arbejdsmarkedspolitik fylder mere i statsministerens hjerte end andet
Arne-pension og lønløft ligger Mette Frederiksens hjerte nært trods udmeldinger om øget arbejdstid.
Efter at have afskaffet en helligdag og markeret, at danskerne bør arbejde mere, betoner statsminister Mette Frederiksen nu, hvad der fylder mest for hende politiske hjerte:
Arbejdsmarkedspolitik.
For der er nogle politiske tiltag, der fylder mere for statsminister Mette Frederiksens end andre.
Tiltag, der gør hende til en "stolt socialdemokrat".
- Selvfølgelig er der beslutninger, der fylder mere i hjertet end andre, siger hun i sin 1.maj-tale i Haderslev onsdag morgen.
- Det gør lønnen til kvinderne i den offentlige sektor og retten til Arne-pensionen til tusindvis af gode danske lønmodtagere.
For statsministeren er det socialdemokratiske kerneværdier at forbedre forholdene for de "vigtige" medarbejdere i velfærdssamfundet og for dem, der er udslidte.
Betoningen af Mette Frederiksens politiske hjertebarn kommer efter en tid, hvor statsministeren ellers har understreget, at krigen i Ukraine kan medføre, at danskerne skal arbejde mere.
Ligeledes har statsministeren stået forrest i afskaffelsen af Store Bededag.
I sin tale nævner Mette Frederiksen da også, at der har være krisetider, som har kaldt på svære beslutninger og kompromis.
Socialdemokratiet er ikke bange for at tage ansvar for Danmark, siger statsministeren.
- Også i år med både pandemi, krig og masser af kompromiser med andre partier. Demokrati er samarbejde.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie