Venstres Birthe Rønn Hornbech skal ikke forvente yderligere juridiske garantier om, at regeringens grænseaftale ligger inden for reglerne for Schengensamarbejde.
Det slår justitsminister Lars Barfoed (K) fat i en skriftlig udtalelse.
- Skatteministeriet og Justitsministeriet har gentagne gange til Folketinget og Finansudvalget redegjort for, at den politiske aftale holder sig inden for Danmarks forpligtelser i forhold til Schengen og EU-retten, siger han og fortsætter:
- Det mener vi fortsat, og det vil vi også holde os for øje under implementeringen af aftalen, hvor alle detaljerne skal falde på plads. Jeg ser derfor ikke grund til at udarbejde yderligere skriftligt materiale.
Lars Barfoed er dog parat til at tage en snak med Rønn, hvis hun måtte ønske det.
- Jeg har i øvrigt noteret mig Birthe Rønn Hornbechs udtalelser i pressen og står selvfølgelig altid parat til at drøfte indholdet i aftalen med hende, siger han.
Det blev forrige fredag præciseret i grænseaftalen, at den skal holde sig inden for Schengenaftalen.
Og en såkaldt notits fra Justitsministeriet slår ligeledes fast, at aftalen holder sig inden for reglerne.
Grænseaftalen hænger i det tyndest mulige flertal - 90 mandater. Flertallet blev sikret, da kristendemokraten Per Ørum Jørgensen forrige fredag valgte at give sin støtte til aftalen.
Grænseaftalen har de seneste uger været genstand for en voldsom debat, og både EU-Kommissionen og flere af Danmarks nabolande tvivler på, om aftalen er forenelig med Schengenaftalen og EU-reglerne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned