* 16. maj 2011: Socialdemokraterne og SF præsenterer den store økonomiske plan "Fair Løsning", hvor betalingsringen også omtales. De to partier forventer et overskud på to milliarder kroner fra betalingsringen. Pengene skal bruges til bedre kollektiv trafik.
* 19. august: Socialdemokraterne og SF konkretiserer planen om betalingsringen. Ringen skal ligge i Ring 2, og taksten skal højest være 25 kroner per passage. I de første to år dog højst 15 kroner per passage, og uden for myldretiden vil taksten være lavere, hedder det.
* 3. oktober: S-R-SF-regeringen præsenterer regeringsgrundlaget, som indeholder forslag om en betalingsring, der skal indbringe "ca. 2 milliarder" til bedre kollektiv trafik.
* 4. januar 2012: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) erkender, at betalingsringen "ikke er perfekt". Dermed signalerer statsministeren, at regeringen er klar til at lytte til kritikken.
* 5. januar: Regeringens støtteparti, Enhedslisten, oplyser, at det mest "realistiske" er, at indtægten kun bliver på 1,5 milliarder kroner.
* 7. februar: Anonyme kilder fortæller nu, at betalingsringen kun vil give et overskud på 700-800 millioner. Helle Thorning-Schmidt kommer i problemer, da hun på et pressemøde fejlagtigt hævder, der i regeringsgrundlaget står, at betalingsringen "højst" skal give to milliarder kroner.
* 8. februar: Folketinget må udskyde en stort anlagt konference om betalingsringen. Lovforslaget om betalingsringen skulle være gennemgået på konferencen, men det er fortsat ikke klar. Forslaget forventes fremlagt efter vinterferien.
* 20. februar: Beregninger fra Transportministeriet viser, at det vil koste 450 millioner kroner om året at sænke taksterne med 40 procent i myldretiden i hovedstadsområdet forstået som de fem timer i døgnet med flest passagerer. Ifølge Politiken kan de penge findes ved for eksempel at hæve priserne på fartbøder.
* 21. februar: Statsminister Helle Thorning-Schmidt holder krisemøde med SF-leder Villy Søvndal og andre topministre for at finde en løsning på sagen.
* 21. februar: Flere medier slår fast, at betalingsringen er droppet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned