Biskopper kalder afskaffelse af store bededag et markant indgreb

Folkekirkens biskopper kritiserer i en fælles udtalelse, som de har sendt til Kirkeministeriet, at regeringen vil afskaffe en helligdag.

- Vi henstiller til, at indre kirkelige anliggender, hvorunder bestemmelsen om helligdage hører, ikke gøres til genstand for afstemninger i Folketinget, lyder det.

SVM-regeringen har foreslået at afskaffe en helligdag - givetvis store bededag. Men det har mødt voldsom kritik fra flere sider. Ud over kirken er blandt andet fagbevægelsen kritisk.

Kirkens ti biskopper henviser til, at der kun er lavet ganske få ændringer i folkekirkens helligdage siden 1770.

Derfor er det ifølge biskopperne et markant indgreb i folkekirkens tradition, hvis store bededag ikke længere er en helligdag.

Biskopperne mener, at store bededag er et indre anliggende i kirken. Den er nævnt som en helligdag i den seneste udgave af Den Danske Alterbog.

Den Danske Alterbog indeholder bibelske tekster til gudstjenester og kirkelige handlinger.

- Vi håber naturligvis, at bestemmelsen om folkekirken i Grundloven fortsat vil foranledige, at staten respekterer, at folkekirkens helligdage forbindes med fridage, lyder det i udtalelsen.

En helligdag i Danmark er kirkelig. De er dage, hvor folkekirken holder gudstjeneste, og folk har arbejdsfri ifølge Den Store Danske.

Derudover har vi en række dage i Danmark, hvor nogle har fri. Det er eksempelvis grundlovsdag og 1. maj. Men det afhænger af arbejdsplads og overenskomst.

Ifølge regeringen skal en del af pengene fra en afskaffelse af en helligdag gå til at fremrykke, hvornår Danmark kan bruge to procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.

I stedet for at afskaffe store bededag opfordrer biskopperne til, at myndighederne bruger den som en særlig dag til at lægge vægt på fred og forsoning.

Det mener de er vigtigt i en tid med krig, lyder det i udtalelsen.

/ritzau/

Avis erfarer: Regeringen vil give os flere feriepenge for at droppe store bededag og gå på arbejde i stedet