Boligselskaber: Regeringens ghettoliste giver misvisende billede

Man får et misvisende billede af, hvordan det går i de udsatte boligområder, hvis man kigger på regeringens ghettoliste. Det mener Bent Madsen, der er direktør for de almene boligselskabers brancheorganisation, BL.

- Det er noget mere nuanceret end det, siger han.

Regeringens ghettoliste har udløst en række bekymrede bemærkninger fra blandt andet Socialdemokratiet og regeringen om de mest udsatte boligområder såsom Vollsmose i Odense og Gellerupparken i Aarhus.

Men Bent Madsen mener, at man skal se på andre parametre end regeringens, hvis man vil have et indtryk af, hvilken udvikling områder som Vollsmose er inde i.

- Et af de parametre, som vi holder øje med, er, hvordan børnene klarer sig i skolen. Mere specifikt hvordan de klarer sig i dansk og matematik. For det ved vi, har en stor betydning for, hvordan de klarer sig videre hen, siger han.

Her finder Bent Madsen "nogle temmelig store løft i karaktererne" sammenlignet med 2008.

- Hvis vi kigger på, hvor mange børn der har en studentereksamen, når de er 20 år, i eksempelvis Vollsmose, så var det 20 procent i 2008. I 2016 er det over 40 procent.

- Det er en markant positiv udvikling. For det er her, vi afskaffer den sociale arv, siger han.

Regeringens ghettoliste måler boligområder på fem parametre. Det handler om beboernes beskæftigelse, etnicitet, kriminalitet, uddannelse og indkomst.

Hvis tre af de fem parametre overskrider en bestemt grænse, kommer området på regeringens liste.

Uddannelse måles ved at tage andelen af beboere mellem 30 og 59, der har mere end en grunduddannelse.

Derfor vil de tendenser Bent Madsen peger på ikke påvirke bedømmelsen.

Bent Madsen understreger, at der er udfordringer i boligområderne. Men han forstår ikke, hvorfor politikerne ser så bekymret på udviklingen.

- Generelt set har jeg svært ved at bevare pessimismen.