Bondo: Lærer-aktier i Goldman Sachs er ikke relevant
Det har ingen relevans for Dong-sagen, at danske pensionskasser selv poster penge i den amerikanske investerings-gigant Goldman Sachs, som de i weekenden satte i forbindelse med både klyngebomber og skatteunddragelse.
Sådan lyder meldingen fra formanden for Lærernes Centralorganisation, Anders Bondo Christensen efter, at det er kommet frem, at lærerne selv har investeret for 15 millioner kroner aktier i Goldman Sachs.
I weekenden sagde Bondo Christensen eksempelvis, at "jeg tror, det provokerer rigtig mange af os, at overskuddet på dansk energi skal gemmes i skattely".
Det skete, mens lærerne og tre andre pensionskasser forsøgte at få finansminister Bjarne Corydon (S) i tale om en "dansk løsning" på kapitaludvidelsen i Dong.
Spørgsmål: Anders Bondo, hvorfor investerer I selv i Goldman Sachs?
- Det her har jo intet med det at gøre, vil jeg sige. Vi har jo ikke gjort det her i protest mod Goldman Sachs, siger han.
- Vi har gjort det, fordi der er et stigende ønske om at finde en anden model for kapitaltilførslen til Dong, og det stiller vi til rådighed for Finansministeriet.
- Hvis vi har nogen investering i Goldman Sachs, så er afkastet af den investering jo fuldt ud beskattet i Danmark, lyder argumentationen.
Spørgsmål: Men man vælger jo stadig at placere penge i Goldman Sachs, som jeg kan forstå, man ikke kan lide på grund af forbindelsen med skattely?
- Nej, det har jeg overhovedet ikke ... vi har konstateret, at der er et ønske om en alternativ model til Goldman Sachs, og det kan vi levere, siger han og fortsætter:
- Når vi agerer som pensionsselskaber, så er vi ikke politikere. Så varetager vi vores medlemmers interesse.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned