Bredt flertal vil give politiet flere nummerpladeskannere
I dag har politiet 48 patruljevogne udstyret med nummerpladeskannere samt en række stationære skannere. Et bredt politisk flertal ønsker at udstyre politiet med flere skannere. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
På tre måneder har politiets skannere registreret over 550.000 nummerplader, hvor der var noget galt.
150.000 bilister, som kørte uden kørekort, næsten 100.000 biler med manglende forsikring og godt 2000 efterlyste køretøjer.
Sådan lyder nogle af resultaterne for politiets nummerpladeskannere de seneste tre måneder, skriver DR.
Og det får et politisk flertal på Christiansborg til at ønske flere skannere i hele landet. Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, vil udvide systemet, fortæller han til DR:
- Det er en fornøjelse at se den effektivitet, som skannerne har medført, og de mange politibetjenttimer, der bliver frigivet.
Også Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Alternativet er positivt stemt over for idéen om at få endnu flere nummerpladeskannere ud på de danske veje.
Politiet har 48 patruljevogne med nummerpladeskannere fordelt over hele landet. Derudover er der en række stationære skannere.
Det var SR-regeringen, der i 2014 indførte skannerne, der først blev opstillet ved de danske grænser for at fange menneskesmuglere og kriminelle udlændinge. Venstre-regeringen udvidede i år ordningen til hele landet.
Det er primært afmeldte eller efterlyste nummerplader, som skannerne har registreret i september, oktober og november, viser en opgørelse fra Rigspolitiet ifølge DR.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned