Det vil han oplyse ved et doorstep-møde kl. 14.30 i Finansministeriet.
Finansministeren erkendte tidligere fredag, at han lider et politisk nederlag, hvis han må opgive trepartsforhandlingerne
- Det er det da også, men jeg arbejder for regeringen og Danmark. Jeg lægger meget klart frem, hvad der er mine mål. Jeg lægger også meget klart frem, at jeg ikke kan garantere, at andre vil tage deres ansvar og medvirke til at nå de mål.
- Jeg havde da hellere set, at det var gået nemmere, men nu følger jeg min plan, sagde Corydon tidligere fredag.
Han har afvist, at han ville lovgive om at fjerne helligdage, hvis trepartsforhandlingerne glipper.
- Nej, jeg har indkaldt til trepartsforhandlinger. Det var i en trepartssammenhæng, man skulle finde en løsning, hvis det kunne lade sig gøre, lød det fra Bjarne Corydon.
Han har orienteret arbejdsgivere og fagforbund, og FTFs forbundsformand Bente Sorgenfrey har oplyst til DR, at det er slut.
Finansministeren har ikke villet oplyse, hvor han ellers skal finde fire milliarder kroner.
Han har ikke villet kommentere, om regeringen må stramme skatteskruen med fire milliarder kroner mere, hvis trepartsforhandlingerne glipper.
Han har betegnet det som en "overraskende ny melding", at Dansk Metal har afvist at sløjfe ferie- eller helligdage i trepartsforhandlingerne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned