Corydon: Få gengangere blandt nye vækstinitiativer
Ifølge finansminister Bjarne Corydon er langt de fleste af regeringens nye vækstinitiativer spritnye tiltag.
Regeringen er i disse dage ved at sprøjte 50 vækstinitiativer ud, og onsdag blev der igen offentliggjort flere initiativer, som skal gavne dansk erhvervsliv.
Og mange af dem er helt friske, lyder det fra finansminister Bjarne Corydon (S), der svarer følgende til spørgsmålet om, hvor mange af initiativerne som kom frem onsdag, der har været præsenteret før:
- Det er ganske få af disse forslag, vi har præsenteret før, tror jeg, siger finansministeren og tilføjer:
- Langt det meste af det, I ser i dag (onsdag, red.), det er nyheder til gavn for dansk erhvervsliv og jobskabelse.
Et kig på vækstpakken fra sidste år, som regeringen lavede sammen med Venstre, viser, at der umiddelbart er en håndfuld gengangere i de initiativer, regeringen præsenterede onsdag.
Det drejer sig for eksempel om frit valg af tv-distributør, en strategi for øget anvendelse af internationale standarder og en modernisering af den tekniske byggesagsbehandling. Alt dette skal forbedre rammevilkårene for danske virksomheder, siger regeringen.
Initiativerne skal i sidste ende sørge for, at regeringen når sit mål i 2020-planen om at få 150.000 flere arbejdspladser i den private sektor.
- Det her skal ses i sammenhæng med vores 2020-plan. Her er det samlede mål, at 150.000 flere kommer i privat beskæftigelse. Det gør vi ved - forår efter forår - at lægge denne type vækstpakker frem.
- Med denne pakke er der ingen tvivl om, at vi får et endnu stærkere erhvervsliv og en endnu større chance for at komme i mål.
- Det her er endnu et bidrag til, at vi får 150.000 flere arbejdspladser i den private sektor, siger Corydon.
Regeringen vil ikke sætte tal på, hvor mange arbejdspladser, der er i de initiativer, som blev præsenteret onsdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned