Han fik samlet den bredest mulige opbakning til regeringens forslag om, at virksomhederne i år og næste år skal kunne afskrive 115 procent af deres investeringer i maskiner og andet udstyr i stedet for 100 procent.
- Jeg har forsøgt at behandle alle pænt, sagde en tydeligt tilfreds Corydon, da aftalen var i hus mandag aften.
Regeringen tror på, at det ekstra høje investeringsfradrag vil medføre cirka 1000 nye job allerede i år og yderligere cirka 6500 ekstra job i 2013, men så optimistisk er Dansk Folkeparti ikke.
- Det skal nok give et par tusinde job. Jeg vil nødig kalde det en detalje, men det er altså ikke det her, som skal redde dansk økonomi, siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.
For Enhedslisten er det heller ikke de 7500 job, der var det afgørende.
- For os er det vigtigste, at erhvervslivet som helhed selv kommer til at betale for de ekstra investeringer, siger Enhedslistens erhvervsordfører Frank Aaen og fortsætter:
- Og det sker, fordi aftalen også indeholder en opstramning af skattekontrollen i forhold til selvstændige erhvervsdrivende.
I aftalen står der, at finansieringen af de lempeligere afskrivningsregler skal ske ved en bedre håndhævelse af skattereglerne.
Det betyder, at Skat fremover får mulighed for at låse en række felter i årsopgørelsen for selvstændige, hvor Skat får indberetninger fra tredjepart. Sådan er det allerede for alle øvrige borgere.
Corydon mener, at mandagens aftale skaber håb for en bred aftale om en skattereform, men det afviser både oppositionspartierne og regeringens støtteparti.
- Der skal meget til, før vi er med i en samlet aftale, slår Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen fast.
- Det bliver ikke let at nå til en aftale, og det her er ikke et varsel om, at det lykkes, siger Lars Barfoed, formand for De Konservative.
- Denne her aftale har intet med skattereformen at gøre. Det er et element, som man har taget ud, lyder det fra Frank Aaen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned