Socialdemokraternes forebyggelsesordfører, Flemming Møller Mortensen, vil på baggrund af resultaterne af en svensk undersøgelse om vandpiberygning også her i landet have en skarp fokusering på skadevirkningerne.
- Det, vi også har set tidligere, er, at dem, der lidt eksotisk begynder med at ryge vandpibe og tænker, at det er uskadeligt, senere går over til almindelig tobaksrygning. Konsekvenserne af det kender vi jo allerede, siger Flemming Møller Mortensen.
Han agter at henvende sig til sundhedsminister Astrid Kragh (SF) for at få hende til at kontakte Sundhedsstyrelsen og finde ud af, om fokuseringen i informations- og oplysningskampagnerne er skarpe nok.
Skal vi have yderligere danske data på bordet, så må de fremskaffes, mener Flemming Møller Mortensen. Han er samtidig af den opfattelse, at det ikke umiddelbart er nødvendigt at foretage en undersøgelse magen til den svenske.
Flemming Møller Mortensen, der har været forebyggelsesordfører i fire år, vil selv bede Sundhedsstyrelsen om at finde frem til, hvad der eksisterer af danske data, og om de er sammenlignelige med de svenske.
- Hvis ikke det er tilfældet, så skal der rykkes hurtigt på det her informations- og oplysningsmæssigt i Danmark, siger den socialdemokratiske forebyggelsesordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned