Danmarks nordiske naboer lader syrere blive
I modsætning til Danmark afviser både Norge og Sverige at sende syriske flygtninge hjem.
Mens danske myndigheder vil forsøge at hjemsende visse grupper af syrere, giver Norge og Sverige fortsat beskyttelse til alle syriske flygtninge.
Det oplyser landenes udlændingemyndigheder til Politikens torsdagsudgave.
- Vores bedømmelse er fortsat, at situationen er meget alvorlig, selv om sikkerhedssituationen varierer mellem de forskellige provinser. Derfor står vores bedømmelse fra 2015 stadig ved magt.
- Den indebærer, at alle syriske statsborgere stadig vurderes at have et beskyttelsesbehov i Sverige, så de ikke skal til Syrien, skriver Migrationsverket i Sverige i en mail, hvor det videre hedder:
- Migrationsverket har med andre ord en anden bedømmelse af sikkerhedssituationen i Syrien, end Danmark har.
I Norge oplyser Utlendingsdirektoratet, der behandler ansøgninger og uddeler opholdstilladelser, at "syrere får ophold, og at de ikke returneres".
Direktoratet fortsætter:
- Vi vurderer løbende situationen i Syrien, men der er foreløbig ingen ændringer i vores praksis.
I årevis har det også været praksis i Danmark, at flygtninge fra Syrien fik opholdstilladelse. Men i sidste uge meddelte Flygtningenævnet, at man anser den generelle situation i landet for at være ændret.
Det skyldes, at "antallet af kamphandlinger og civile tab er begrænset geografisk, og at antallet er reduceret markant i forhold til tidligere".
Derfor skal en række prøvesager nu afgøre, hvorvidt flygtninge med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus kan sendes retur.
At Danmark åbner for hjemsendelse, skyldes en lovændring fra 2015 under SR-regeringen. Med den stilles der ikke længere krav om, at "der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet", for at man kan inddrage opholdstilladelser fra flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.
I Socialdemokratiet forventer udlændingeordfører Mattias Tesfaye, at andre lande i de kommende måneder og år vil overveje, hvorvidt syriske flygtninge fortsat har beskyttelsesbehov.
- Den beslutning, der blev truffet, mens Mette Frederiksen var justitsminister, det er en af de vigtigste beslutninger, der er truffet i dansk udlændingepolitik i mange år, siger han til Politiken.
Han begrunder det med, at mennesker skal beskyttes, så længe de har brug for det, hvorefter de som hovedregel skal retur til hjemlandet.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ønsker først at kommentere sagen, når Flygtningenævnet har behandlet prøvesagerne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned