De strandede danske soldater i Afghanistan ser nu alligevel ud til at kunne nå hjem til jul. Det oplyser Hærens Operative Kommando.
Efter at en støvsky tidligere torsdag forhindrede 32 soldater i Camp Bastion, i den sydlige Helmand-provins, i at flyve til Kabul, hvorfra de efter planen skulle være fløjet videre til Danmark, er de nu landet i den afghanske hovedstad.
Herfra er det planen, at de 32 soldater skal videre med fly fredag formiddag til Mazar-e Sharif i det nordlige Afghanistan. Og derefter videre med fly til Danmark med en mellemlanding i Belgien.
Hvis alt går efter planen vil flyet med de strandede soldater derfor kun lande i Billund Lufthavn med en forventet ankomst midnat mellem den 23. og den 24. december.
Med udgangspunkt i de strandede soldaters ønsker vil de blive transporteret fra Billund Lufthavn til et antal stationer i Danmark.
Tidligere på ugen forhindrede en lignende støvsky den britiske premierminister, David Cameron, i at aflægge julevisit hos de britiske soldater Helmand-provinsen, hvor Storbritannien har sine største militærbaser.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned