De første stemmer er talt op

Foto: Anders Knudsen,arkivfoto

Askø er helt som ventet først med et valgresultat. Se her, hvordan det gik.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ikke overraskende er det Askø, der som det første afstemningssted på Lolland-Falster har fået talt stemmerne op.

Inden klokken var 20.30, kunne resultatet sendes ind til KMD Valg, og her kan man se, at Socialdemokratiet er gået frem og Venstre tilbage. Venstre er dog stadig det største parti på øen med 55 stemmer, selvom det er 30 færre end ved sidste valg.

Socialdemokratiet har fået 23 stemmer, hvilket er 12 flere end sidst. SF og Dansk Folkeparti har hver fået 11 stemmer.

Du kan følge resultaterne for Lolland Kommune løbende HER