Det at være indlagt på sygehuset, kan være svært nok i sig selv. Nu står vi så på randen af et folketingsvalg, og hvad gør man så? Hvordan får man stemt hvis man er sengeliggende på et af landets sygehuse?
På Nykøbing Sygehus stemmer de indlagte patienter per brev.
- Vi har en bestemt dag, hvor vi holder valg. Denne gang var det i mandags. Og så er det sådan, at et valghold, bestående af to valgtilforordnede, kører ud på sengeafsnittene, og så kan patienterne stemme, fortæller Marlene Olsen som er sekretær for sygehusledelsen på Nykøbing Sygehus.
Hun fortæller, at sygehuset derefter samler patienternes stemmer og sender dem videre til deres respektive bopælskommuner. De valgtilforordnede på valgholdet har tavshedspligt og må hverken oplyse, om patienterne overhovedet har stemt eller på hvad.
- Og så er det vigtigt, at de valgtilforordnede skriver under på stemmesedlen, så de kan bevise, at de har været der, tilføjer Marlene Olsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned