De små skridts sejr.
Sådan beskriver Christian Friis Bach, tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp, den klima-aftale, som lørdag faldt på plads i den mexicanske by Cancun.
- Klimaforhandlingerne har ligget i koma siden topmødet i København. Nu har en respirator sørget for genoplivningen, tilføjer han.
Ifølge Friis Bach, der i dag er adjungeret professor i international økonomi og udvikling ved Københavns Universitet, handler det langt hen ad vejen om psykologi.
- Det pauvre udbytte af mødet i København betød, at flere lande, også nogle af de rigtigt store aktører, mistede interessen for klimaforhandlingerne. Nu er tilliden genskabt, og det virker som noget af en forløsning, vurderer han.
Christian Friis Bach siger, at der i Cancun er sket noget inden for finansiering, teknologi og skov.
- Det er ikke mindst positivt, set med ulandenes øjne. Desuden betyder forløbet, at det nu igen virker naturligt at tale om, at den globale opvarmning kan falde med to grader, og at tale om en 25-40 procents reduktion af CO2-udledningen som et mål i 2020.
Christian Friis Bach understreger dog, at resultatet i Mexico langtfra giver nogen garanti for, at Cop 17 i Sydafrika næste år udmøntet sig i en afløser for Kyoto-protokollen.
- Det bifald, som aftalen i Cancun blev mødt med, svarer lidt til at klappe ad et 0-0 eller 1-1 i en fodboldkamp, bemærker han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie