De svageste rammes dobbelt af krisen
Socialt udsatte mærker i højere grad end resten af befolkningen kommunernes budgetbesparelser.
Hvor de samlede kommunale budgetter i gennemsnit er blevet barberet cirka fire procent, er der i gennemsnit skåret 8,2 procent af udgifterne til de socialt udsatte.
Det viser nye beregninger, som Rådet for Socialt Udsatte har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, skriver Dagbladet Information.
Fra 2010 til 2011 sparede kommunerne cirka ni milliarder kroner på de kommunale serviceudgifter. Af dem er 600 millioner - eller cirka syv procent - blevet sparet på tilbud til de socialt mest udsatte borgere såsom sindslidende og misbrugere.
En gruppe, der ellers kun tegner sig for tre procent af de samlede udgifter på serviceområdet. Udviklingen forarger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
- Tallene viser, at de socialt udsatte bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt, siger han til Information.
Professor John Andersen, velfærdsforsker ved Roskilde Universitet, kalder nedskæringerne for "rå politik":
- Kommunernes økonomi er presset. Når de ikke kan hæve skatten, bliver fordelingen af ressourcer et nulsumspil, og her er det politisk set nemmest at klemme de svage grupper, for de har hverken mange vælgere eller interesseorganisationer til at tage deres parti, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie