Det danske forsvar skal være mere til stede i Arktis
Forsvarsminister Trine Bramsen har udpeget fem vigtige opgaver og fokusområder for det danske forsvar. Øget militær tilstedeværelse i Arktis og et styrket cyberforsvar er to af dem. (Arkivfoto) Foto: Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Forsvarets tilstedeværelse i Arktis er en ud af fem store sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark.
Det danske forsvars tilstedeværelse i Arktis skal styrkes i løbet af de kommende år.
Sådan lyder udmeldingen fra forsvarsminister Trine Bramsen, skriver Jyllands-Posten.
Ifølge ministeren er Arktis en af de fem største sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark.
- I takt med at isen smelter på grund af klimaforandringerne, sker der store forandringer, og der skabes nye trusselsbilleder mod nord.
- Forsvarets tilstedeværelse i Arktis bliver i de kommende år styrket som en reaktion på denne udvikling for at sikre stabilitet og sikkerhed, siger Trine Bramsen til Jyllands-Posten.
De konkrete tiltag skal først vendes i forsvarsforligskredsen, men ifølge forsvarsministeren kunne det være en mulighed at anvende en del af de ekstra 1,5 milliarder kroner, som i januar blev tilført forsvarsbudgettet.
- Det er afgørende, at forsvaret er med til at sikre tryghed og sikkerhed i hele Rigsfællesskabet, siger hun til Jyllands-Posten.
Trine Bramsen peger på fire andre vigtige opgaver for det danske forsvar.
Det er et styrket cyberforsvar, en bedre indsats for danske veteraner og fortsat rekruttering af medarbejdere til forsvaret samt et bidrag til regeringens grønne omstilling fra det danske forsvar, som har mange køretøjer, fly, skibe og bygninger.
Meldingen om Arktis kommer, blot få uger før den amerikanske præsident Donald Trump sandsynligvis besøger Danmark på et tidspunkt, hvor både Grønland og Arktis står højt på dagsordenen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned