Sidst på eftermiddagen er erklæringen væk igen, og pressechef Søren Søndergaard kan gøre status over endnu et hackerangreb mod Dansk Folkeparti.
- Siden var angrebet i en time eller to, vil jeg tro. Men de havde jo selv skrevet, hvem de var, og hvorfor de gjorde det, konstaterer pressechefen.
Anonymous havde lagt en tekst ind på partiets EU-hjemmeside, som henvendte sig til parlamentsmedlemmet Morten Messerschmidt.
- Det er kommet til vores kendskab, at Morten Messerschmit har udtryk bekymring om ACTA. Dog har han ikke, taget afstand fra dette hyrlige indgreb i vores frihed!, skrev hackergruppen ordret.
ACTA er et juridisk tiltag, som skal stoppe ulovlige aktiviteter på internettet - herunder ulovlig deling af film og musik. En lang række EU-lande, herunder Danmark, tilsluttede sig i sidste uge tiltaget.
ACTA er blevet mødt med kritik, fordi det giver myndighederne mulighed for at lukke netsider, som overtræder loven.
- Anonymous sender derfor en lille hilsen, for at minde ham og de danske politikere om, at hvis i lukker nettet, lukker vi jer!, skrev hackerne.
Opråbet synes altså også at have et mere generelt adressat til alle danske EU-politikere.
- Jeg tror, de der tosser, der hacker andre folks ting, har en fornemmelse for, at når de gør det ved Dansk Folkeparti, så er de mere sikre på at få omtale, end hvis de gør det ved andre, vurderer Søren Søndergaard.
For præcis et år siden kunne de danske medier berette om et andet hackerangreb på Dansk Folkeparti, hvor der blandt andet var blevet oploadet en video med tre mænd, der indsæbede hinanden.
Pressechefen tror dog ikke, at de to angreb er relaterede.
Dansk Folkeparti har ikke taget stilling til, om hacker-angrebet skal meldes til politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned