Formanden for Folketingets socialudvalg, Martin Henriksen (DF), kræver svar på, hvordan regeringen vil leve op til den udlændingeaftale, der blev indgået 15. marts.
Her forpligtede regeringen sig til en mere effektiv hjemsendelse af de mange hjemløse udlændinge, der i de seneste år er kommet til Danmark.
Martin Henriksen er utilfreds med, at de andre EU-lande undlader at gribe ind overfor eksport af deres sociale problemer.
- Det er urimeligt, og derfor beder vi nu regeringen om, at rette henvendelse til de lande, hvis statsborgere udgør et problem, så de kan sendes hjem så hurtigt som muligt, siger Martin Henriksen.
EU har selv udnævnt 2010 til EU's fattigdomsår. Derfor bør regeringen i højere grad benytte året som en mulighed for, at ansvarliggøre de øvrige EU-lande, siger han.
Martin Henriksen afkræver også Socialdemokraterne og SF et svar på, hvordan de to partier agter at håndtere de udenlandske hjemløse.
Det sker efter, at SF senest har kaldt socialministeren i samråd, for at forklare hvordan regeringen vil sikre, at udenlandske hjemløse for den hjælp og de sundhedsmæssige tilbud, de har brug for.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned