DF: PostNord-top burde have holdt tilbage med egen løn

Lønstigningerne til cheferne i PostNord har været for store de seneste år, når man tænker på virksomhedens skrøbelige økonomi.

Det mener Dansk Folkepartis postordfører, Henrik Brodersen.

- Det er manglende dømmekraft. Normalt honorerer man lønstigninger og i særdeleshed store lønstigninger på grund af resultater. Kun hvis målet har været at køre det hele i hegnet, er lønnen fortjent, siger han.

Fagbladet 3F har lavet en gennemgang af PostNords årsregnskaber fra 2011-2015. Den viser store lønstigninger til virksomhedens øverste ledelse. Og det i en tid, hvor virksomhedens økonomi har været presset.

Den største lønstigning gik til koncernens tidligere finansdirektør Henrik Rättzen. Fra 2012 til 2013 steg hans månedsløn med 28.000 svenske kroner.

Det betød, at der hver fjerde uge rullede 508.000 svenske kroner ind på hans lønkonto.

Da Rättzen forlod PostNord i 2014, var det med en klækkelig fratrædelsesgodtgørelse. Ifølge PostNords årsrapport fra 2015 fik han 6,8 millioner svenske kroner for fire og en halv måneds arbejde.

- PostNord-toppen har tilsyneladende ikke været i stand til at tage vare på deres virksomhed. Det hele sejler, og det er påfaldende med så kæmpe lønninger for så ringe en indsats, siger Henrik Brodersen.

Heller ikke Socialdemokratiet er imponeret over lønstigningerne.

- Det ser besynderligt ud, og det sender et mærkværdigt signal til de mange medarbejdere, der går en usikker tid i møde, siger partiets postordfører, Christian Rabjerg Madsen.

- Jeg vil ikke kommentere enkelte medarbejderes løn, men jeg vil tage den generelle problematik op med bestyrelsen i PostNord samt transportministeren, siger han.

I Sverige er PostNord fortsat en overskudsforretning, mens milliarderne fosser ud i den danske del af selskabet.

PostNord har brug for en kapitaltilførsel på 2,3 milliarder danske kroner, har selskabet meldt ud. Det er led i en plan, hvor der samtidig skal nedlægges 4000 ud af selskabets 10.000 stillinger de kommende år.

Svenskerne ejer 60 procent af PostNord, mens Danmark ejer de resterende 40 procent. Fra svensk side lyder det, at de økonomiske problemer er et dansk anliggende.