DF: Samråd handler ikke om at vælte minister
Foto: Anders Knudsen, Arkiv
Anders Knudsen, Arkiv
Socialminister Annette Vilhelmsen skal i dag forklare, hvordan en million kroner blev til to.
I dag klokken 15.00 begynder samrådet med socialminister Annette Vilhelmsen (SF) om, at en million kroner til socialt udsatte blev til to. Det er det lokale folketingsmedlem René Christensen (DF), som i december indkaldte Annette Vilhelmsen til samråd.
- Formålet er at få vished om, at socialministeren ikke bruger statens penge, som om det var hendes egne. Vi holder altså ikke det her samråd for, at det skal have negative konsekvenser for ministeren, men for at få klarhed over sagen, siger René Christensen.
Siden socialministeren tilbage i august 2013 lovede Lisbeth Zornig en million kroner til hendes projekt Stemmer På Kanten, som skulle få socialt udsatte til at stemme, har der været en stor kritik af ministeren og hendes ageren i sagen.
Den lød først og fremmest på, at socialministeren havde lovet Zornig pengene 18 dage før fristen for ansøgninger til puljen. Da det kom frem i medierne, blev den ene million til to, og det undrer René Christensen.
- Vores hovedspørgsmål vil være, ”hvilke faglige kriterier lå bag, at man valgte at hæve puljen til socialt udsatte fra en million til to million kroner?”, fortæller René Christensen.
Ud over finansudvalget er socialudvalget også inviteret til samrådet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned