DF vil bekæmpe parallelsamfund med asylstop
Vejleåparken er en indvandrerghetto. Der bor 74.000 ikke-vestlige indvandrere i parallelsamfund med 28.000 familier. Det viser en analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det bekæmpes ved asylstop samt hjemsendelse af indvandrere, mener udlændingeordfører Martin Henriksen. Foto: Scanpix/Bjarke Ørsted
Scanpix/Bjarke Ørsted
DF vil hjemsende asylsøgere og indvandrere for at bekæmpe parallelsamfund, siger Martin Henriksen.
Parallelsamfund bekæmpes bedst med et asylstop samt ved at sende ikke-vestlige muslimske indvandrere tilbage til deres hjemlande.
Det siger Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører Martin Henriksen.
En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 28.000 familier i Danmark lever i parallelsamfund. Her går få på arbejde, der tales ikke dansk, og man møder kun personer med udenlandsk oprindelse.
- Årsagen til vores udfordringer er tilstrømningen især fra muslimske lande. Det bedste ville være et asylstop, hvor man afviser asylansøgere og migranter ved grænsen, mener Martin Henriksen.
- Så de ikke kan få opholdstilladelse og efterfølgende få familien herop.
Et parallelsamfund optræder ikke kun i de 22 boligområder på regeringens ghettoliste. Der findes parallelsamfund med i alt 74.000 personer i Danmark, mener analysen.
DF har før foreslået et asylstop ligesom i Socialdemokratiets udspil, der foreslår at behandle asylsager fra lejre i Nordafrika. En ordning bør dog gennemføres før et folketingsvalg, mener Martin Henriksen.
- Man kan ikke vente til efter et valg, som Socialdemokratiet siger. Det kan godt have lange udsigter. Først skal man have aftalt noget på Christiansborg. Så skal man indgå en aftale med diverse lande, siger Martin Henriksen.
Spørgsmål: Ingen lande har hidtil kunnet indgå aftaler i Nordafrika?
- Jeg tror, at det kan lade sig gøre. Man skal være parat til at samarbejde med lande, der ikke har de samme demokratiske standarder, som vi har i Danmark eller andre steder i Europa, mener DF's integrationsordfører.
Uanset hvad internationale konventioner siger, mener han, at Folketinget kan afvise udlændinge, som søger asyl ved grænsen.
- Så kan vi se, hvordan vi kan sende flere hjem, som kan være med til at genopbygge deres lande, siger Martin Henriksen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie