De bliver væk fra slutrunden:
* Tyskland: Angela Merkel, kansler og EU-topfigur, har ingen planer om at deltage ved slutrunden. Heller ingen andre medlemmer af regeringen deltager. Merkel har deltaget ved tidligere slutrunder - blandt andet i 2006, 2008 og 2010.
* Sverige: Landets statsminister, Fredrik Reinfeldt, meddelte i maj, at han bliver væk på grund af landets indskrænkninger i forhold til menneskerettighederne. Han er senere blevet kaldt en hykler af kritikere, fordi han ikke lavede en boykot af OL i Kina.
* Frankrig: Den franske sportsminister har torsdag sagt, at hun og resten af regeringen vil blive væk fra slutrunden i Ukraine i protest mod behandlingen af Julia Timosjenko. Dermed deltager præsident François Hollande heller ikke.
* Holland: Hverken regeringsmedlemmer eller repræsentanter for kongehuset vil overvære de kampe, der foregår i Ukraine. Det har den hollandske udenrigsminister, Uri Rosenthal, sagt.
* Belgien: De belgiske politikere har meldt ud, at de ikke vil deltage ved slutrunden.
* Østrig: Regeringen i Østrig har meddelt, at de har valgt at boykotte slutrunden. Ligesom Frankrig sker det på grund af Timosjenko - og for at vise solidaritet med den tidligere premierminister.
* EU: Sportskommissær Androulla Vassiliou bliver væk fra slutrunden grundet omstændighederne i landet. Det meddelte hun i en pressemeddelelse i april. Formand for EU-Kommissionen, Manuel M. Barroso, bliver ligeledes væk.
Har endnu ikke besluttet sig:
* Storbritannien overvejer sin position i spørgsmålet. Der er endnu ikke taget en endelig beslutning.
- Danmarks kulturminister Uffe Elbæk (R) har besluttet sig for at deltage ved slutrunden. Det sker efter længere tids usikkerhed. Den danske regerings holdning er, at der skal komme noget afgørende nyt på bordet, for at han ikke deltager.
- Ruslands præsident, Vladimir Putin, har på baggrund af landenes afbud advaret mod at sammenblande sport og politik. Han har ligeledes langet ud efter de lande, som har valgt at blive væk af politiske årsager.
- Donald Tusk, som er premierminister for medværtslandet Polen, bryder sig ikke om, at flere bliver væk fra begivenheden og gør opmærksom på, at Timosjenko var med til at få EM i fodbold til Ukraine.
(Kilder: dpa, nyheter24.se, AFP m.fl.)
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned