Dyreste bro er billigst i længden
Foto: Polfoto
Polfoto
Det dyreste er at bygge en ny bro over Storstrømmen, men også den billigste løsning på længere sigt.
Transportministeriet har i dag offentliggjort Banedanmark rapport, som skal danne grundlag for hvilken løsning Folketinget vælger som løsning på Storstrømsbroens skrantende tilstand.
I alt er der regnet på fem løsninger. Spændende lige fra renovering af den gamle bro til ekstra påsat jernbanebro stadig på den gamle bro til nybyggeri af en hel ny bro.
Fundet af store revner i broen konstruktion sidste år satte fokus på den 75 år gamle Storstrømsbros fremtid. Ikke mindst set i lyset af at være en del af en kommende Femernforbindelse. Lokalt en livsnerve mellem Sydhavsøerne og Sjælland.
Dyrest bliver det at bygge en ny bro med dobbeltsporet jernbane, vejbane og cykelsti. Anlægsprisen er på omkring 3, 7 milliarder. Cirka en milliard mere end det vil koste at renovere den gamle bro.
Den dyreste løsning er dog den samfundsmæssige billigste på længere sigt, fordi en nybygget bro vil kunne holde betydeligt længere og med billigere vedligeholdelsesbudget end renovering og fremtidig vedligeholdelse af den gamle bro.
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) mener der er flertal for en ny bro og regner med pengene kan findes og beslutning tages sidst på året, siger han til Berlingske.
- Det er svært at forestille sig, at der skal være en prop midt i en kæmpe ny Femern-forbindelse. Vi kan reparere den gamle bro, selv om det er behæftet med usikkerhed. Men der er ingen tvivl om, at skal du fremtidssikre, skal du bygge nyt. Derfor må vi i forligskredsen i de kommende måneder se på, hvad der er af muligheder. Jeg skal ikke lægge skjul på, at kan det lade sig gøre at finansiere en ny bro, så er det den mest optimale løsning, siger han til Berlingske.
Her ses offentliggørelsen af beslutningsgrundlag for den fremtidige løsning over Storstrømmen KLIK
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned