Sådan lyder det fra politisk kommentator Rasmus Jønsson, efter at et krisemøde blandt regeringens topfolk tirsdag morgen tilsyneladende er endt uden resultat.
- Det her overgår fantasien i, hvor dårligt man kan håndtere en sag, som i og for sig er regional, men som alligevel er blevet den største politiske dagsorden i regeringens tid, siger han.
Rasmus Jønsson mener, at det er en sag, som burde kunne forhandles internt i regeringen "og ikke live i medierne".
- Sagen viser tydeligt, at der mangler nogen, der kan styre den indenrigspolitiske dagsorden i regeringen, mens Helle og Villy rejser rundt i EU og passer formandskabet, siger han.
- Der sidder nogle uerfarne politikere i det næste lag under partiformændene, som mangler noget tyngde internt i deres eget parti, siger Rasmus Jønsson.
Han kalder samtidig uroen et udtryk for, at regeringens rollefordeling ikke er faldet på plads endnu.
- Der er en ubalance, fordi SF nu kæmper for at få hevet nogle sejre hjem, siger han.
Jo længere tid krisen varer, jo mere skade vil den gøre, siger han.
- Nu har det her varet i en valgkamp og også efter valget. Og det ser ud som om, den heller ikke bliver lukket i dag. Det ser ud som om, de stadig er et stykke fra hinanden og stadig mangler detailting i forhold til at få ringen på plads, siger Rasmus Jønsson.
Alligevel vil sagen ikke nødvendigvis skade regeringen, når der skal være valg næste gang.
- Hukommelsen er forholdsvist kort i politik, så hvis de kan få den lukket ned, får det ingen betydning. Men så skal den implementeres og så videre, så sagen forsvinder ikke lige med det samme, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned