Landets nye statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), kan ikke nøjes med at gennemføre de to reformer, der blev debatteret i den netop afsluttede valgkamp: Fair Løsning og Tilbagetrækningsreformen.
Vurderingen kommer fra ni førende økonomer og samfundsforskere, der alle er af den klare holdning, at reformtempoet for de kommende fire år skal i vejret.
Det skriver Berlingske mandag.
De ni peger på, at det eksempelvis også bliver nødvendigt med reformer af arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og velfærden.
- Hvis den nye regering vil gennemføre den ambitiøse strategi for Danmark, som den har annonceret i valgkampen, investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning, miljø og andet, så kræver det et betydeligt større råderum i de offentlige finanser, end der er i dag, siger Nina Smith, der er professor i økonomi fra Aarhus Universitet.
Hun bakkes op af professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer.
- De ubalancer, der er på det offentlige budget, er nu så påtrængende, at det bliver svært at fortsætte ufortrødent. Der vil blive behov for en række reformer, ligesom reformtempoet vil tage til, siger han.
Og det er da også en helt ny situation, som den nye regering står i. For eksempel kan de ikke forvente hjælp fra den kriseramte internationale økonomi.
- Det bliver en sur cocktail, som den tidligere regering aldrig har stået overfor, men som den nye fødes med, siger professor Ove K. Pedersen fra CBS til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned