EL får kanonvalg men ville gerne have haft flere borgmesterposter
Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen holder tale til valgfest hos Enhedslisten på Vega i København. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Enhedslistens frontfigur, Mai Villadsen, havde ikke turde håbe på det valgresultat, partiet har fået.
Med en historisk valgsejr har Enhedslisten erobret pladsen fra Socialdemokratiet som det største parti på Københavns Rådhus.
Partiet er også blevet det suverænt største parti på Bornholm og har desuden overhalet Socialdemokratiet i Frederiksberg Kommune.
Men på trods af kanonvalget ender partiet dog uden nogen rigtige borgmesterposter.
- Jeg ville ønske, at vi havde fået opbakning til overborgmesterposten i København, for jeg synes, at Line Barfoed suverænt er den mest kvalificerede borgmester, siger Mai Villadsen, som er politisk ordfører for Enhedslisten.
- Og jeg synes også, at valget taler sit meget klare sprog.
I København gik overborgmesterposten til Socialdemokratiet spidskandidat, Sophie Hæstorp Andersen. Alle partier undtagen Liberal Alliance pegede på Socialdemokratiet.
Enhedslisten fik to fagborgmesterposter. Partiets spidskandidat Line Barfoed fik posten som teknik- og miljøborgmester.
På Bornholm har partiet fået viceborgmesterposten.
- Vi er ikke længere kun en vagthund, vi er også en magthund, siger Mai Villadsen.
- Vi går selvfølgelig efter maksimal indflydelse, siger hun, men erkender samtidig, at hun er ærgerlig over, at det gode valg ikke kunne byttes til flere borgmesterposter.
- Det havde da været drømmen, men det her valg overgår samtidig alt, hvad jeg nogensinde turde tro på, så der ingen sure miner hos mig i dag, siger hun.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned