Men regeringen får svært ved at hente flertal for planerne i Folketinget. Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl afviser, at de færre helligdage bliver indført med partiets stemmer.
- Hvad skal det gavne? Det kan gavne arbejdsudbuddet, så flere står til rådighed. Men jeg kan ikke forestille mig, at der hverken i det private eller offentlige er brug for flere hænder - for så havde de ansat dem, siger Christian Juhl.
- Det er under ingen omstændigheder noget, vi vil bakke op om. Det vil skade situationen på arbejdsmarkedet, siger han.
- Man skal skabe nye arbejdspladser. Det er det, det handler om. Ikke at få folk til at arbejde flere dage - det er fuldstændig hul i hovedet i forhold til det, vi har behov for, siger Christian Juhl.
Han frygter, at det offentlige vil nedlægge arbejdspladser, når de får medarbejderne til rådighed to dage mere om året til den samme løn.
I stedet for at se på helligdagene vil Enhedslisten sætte farten op på den grønne beskæftigelsesplan, som blandt andre fagforeningen 3F fremlagde i valgkampen.
- Der ligger 56.000 nye arbejdspladser, hvor man energirenoverer, bygning af vindmøller og de her ting. Det vil give noget. Man er kommet lidt i gang, men der skal meget mere knald på, siger Christian Juhl.
- Tilsyneladende vil regeringen hellere have nogen stående i arbejdsløshedskøen. Det er lidt visionsløst, synes jeg, siger han.
Også Venstre afviser at bakke op at afskaffe to helligdage.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned