Det mener Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen. Han bakker dermed ikke op om socialminister Mette Frederiksens (S), når hun siger, at unge mennesker som udgangspunkt slet ikke skal have en førtidspension.
- Psykiske sygdomme og handicap har ikke nogen alder. Derfor er det meningsløst at sætte en aldersgrænse på førtidspensionen. Det, der giver mening, det er at hjælpe de unge, der her en mulighed for at blive raske. Derfor er vi tilhængere af at tilbyde udviklings- og rehabiliteringsforløb, siger Finn Sørensen.
Han understreger, at regeringen ikke skal regne med Enhedslistens støtte, hvis forsøget på at reducere antallet af unge mennesker på førtidspension, "kun handler om at spare penge."
- Vi kræver, at de unges forsørgelsesgrundlag er i orden. Hvis man laver udviklings- og rehabiliteringsforløb, så skal det være til fuld dagpengesats. Ellers er der jo bare en spareøvelse, siger Finn Sørensen.
Kommunerne og regeringen skal være indstillet på, at det kræver langt flere ressourcer, end man bruger i dag, hvis man gerne vil reducere antallet af unge på førtidspension, mener han.
- Vi har ikke indtryk af, at kommunerne har overskud til at gøre en ekstra indsats på det her område, så derfor er det nødvendigt, at kommunerne får tilført flere ressourcer. Men det er penge, der er giver godt ud, siger Finn Sørensen.
Mette Frederiksen har bebudet, at der vil komme en reform af førtidspensionen blandt andet for at forhindre, at unge placeres permanent på førtidspension, men Finn Sørensen mener ikke, at der er grund til at ændre loven.
- Hvis man gerne vil hjælpe de unge bedre og tilbyde udviklingsforløb, så kan man bare gå i gang. Der er ingen grund til at bruge det som et påskud for at stramme lovgivningen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned