Forsvarsadvokaten for den fængslede politiker Julia Timosjenko var en af de første på Elbæks liste.
Ud over at fortælle om Timosjenkos situation koncentrerede advokat Serhij Vlasenko sig om det kommende valg i Ukraine.
- Han fokuserede på, hvor vigtigt det er, at EU har valgobservatører ved det kommende parlamentsvalg og allerede nu, fortæller Uffe Elbæk på vej ind i flyet videre til Kharkiv, hvor det danske landshold spiller lørdag.
Inden afrejsen fra Kijev nåede Elbæk også at tale med to aktivister for homoseksuelles rettigheder, som står for at blive kraftigt reduceret med en ny lov mod homoseksuel propaganda.
Uffe Elbæk er i Danmark blevet kritiseret for at tage til Ukraine, fordi det kan misbruges af styret, som beskyldes for omfattende krænkelser af menneskerettighederne.
Elbæk forsvarer sig med, at han mødes med en stribe kritikere, menneskerettighedsaktivister og torturofre.
Nu er hans mødeprogram blevet så stort, at det kommer til at fylde mere i tid, end de fodboldkampe, som er hovedmålet for turen.
Mange europæiske toppolitikere boykotter EM, men en hollandsk minister slutter sig lørdag til Elbæks mødeprogram med andre aktivister.
Den hollandske minister for sundhed, velfærd og sport, Edith Schippers, følges med Elbæk og skal også overvære lørdagens opgør mellem Danmark og Holland.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned