Elbil-alliance frygter salg vil slå bak efter elbilaftale
Afgifter på elbiler fra næste år kan slå salget og investeringer tilbage, lyder det fra Dansk Elbil Alliance.
Det kan få store konsekvenser for elbilmarkedet i Danmark, at et politisk flertal fredag sagde stop for afgiftsfrihed for elbilerne, som dermed vil stige i pris for forbrugerne allerede fra næste år.
Det siger branchechef Lærke Flader fra Dansk Elbil Alliance, som er en del af Dansk Energi, i en skriftlig kommentar til den aftale, der indfaser afgifter for elbiler i Danmark over de næste fem år.
- Vi anerkender naturligvis, at elbiler på et tidspunkt skal betale afgifter. Vi havde gerne set en længere indfasning samt et lavere afgiftstryk end det, der ligger i aftalen, for eksempel ved at hæve bundfradraget i afgiften, siger hun.
- Med den nuværende aftale forværres konkurrencesituationen for elbiler. Risikoen er selvsagt, at salget og de nødvendige investeringer i markedsopbygningen vil blive påvirket negativt, lyder det.
Hos brancheorganisationen hæfter man sig ved, at salget af elbiler fortsat er lavt i Danmark sammenlignet med mange andre lande.
- Samtidig bliver Danmark med dagens aftale det første land, som for alvor lægger afgifter på elbiler, mens andre lande øger tilskuddet til elbiler. Danmark risikerer dermed at komme bagest i omstillingen af transporten, lyder det.
Lærke Flader håber, at politikerne vil genoverveje aftalen, hvis markedet går i stå.
Hos elbiloperatøren Clever er man trods alt glad for, at branchen nu har fået vished om afgifterne for elbiler. Det giver arbejdsro, lyder det i en pressemeddelelse.
- Den nye aftale ændrer ikke på Clevers strategi, og vi vil fortsætte med at udvikle opladningsløsninger og opbygge infrastruktur til elbiler for at gøre det nemt og attraktivt at køre elbil, siger selskabets administrerende direktør, Casper Kirketerp-Møller.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned